Moderator

Jeg har siden 2013 arbejdet som professionel moderator. 

Hyrer du mig, får du en kreativ, engageret og velforberedt moderator – i alle faser; de indledende samtaler, forberedelse, research, afvikling og efterkritik.

Jeg taler med alle debattens medvirkende forlods og sætter en ære i at afvikle debatten i en god, konstruktiv stemning.

Jeg har blik og øre for både brudfladerne i en debat og for de steder, hvor nye løsninger kan opstå. Jeg har et godt øje for tilhørerne og deres stemning og behov i forbindelse med en debat.

 

Stærke sider

Borgermøder, nærdemokrati, borgerinddragelse, socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, fagforeningspolitik, organisering af unge, organisering af borgere.

 

Kunder

Bl.a. Aarhus Kommune. Roskilde Kommune, 3F, Region Sjælland, Grøn Cirkulær Omstilling, Human Act, Kræftens Bekæmpelse, Socialpolitisk Forening, Game, Historiske Dage, BogForum, Egedal Erhvervsnetværk,Køge Integrationsråd, m.fl.

 

Moderator.dk

Jeg er i stald hos moderator.dk. Se min profil her.

Efter flere års samarbejde på talrige projekter indenfor journalistik, kommunikation og ordstyrer- og undervisningsopgaver med Simon Kratholm Ankjærgaard, falder det ikke svært at lade mine varmeste anbefalinger følge ham. Simon er ikke bare særdeles grundig, men ekstraordinært lydhør overfor kundens behov og succeskriterier. Han leverer til tiden, er idérig og skarp – og går gerne den ekstra mil for at gøre kunderne trygge og tilfredse. Dertil kommer, at det helt enkelt er sjovt at arbejde sammen med Simon, som med sin humor og livskundskab bringer alt andet end varm luft og ‘smartness’ til opgavebordet.

Bente Dalsbæk, kommunikationsrådgiver, ordstyrer og forfatter

 

Simon har et godt overblik over rummet, han er nem at arbejde sammen med og er en super dygtig moderator. Simon har formået at understøtte den konstruktive og gode dialog i en konfliktfyldt sag, hvor der har været stor bevågenhed, mange holdninger og følelser. Simon har samtidig formået at anerkende kompleksiteten og givet plads til den nødvendige dialog, selv når det har været uplanlagt.

Evaluering fra kunde efter to borgerkonferencer og tre temamøder

 

Du formåede virkelig at skabe både ro og flow gennem hele programmet. Tak fordi du har taget dig tid til dialog med os og nøglepartnere i processen – det har helt sikkert gjort en kæmpe forskel

Besked efter heldagskonference